Tag kontrol over din perfektionisme

perfektionisme.jpg

Du starter en blog, youtube, podcast, instagram account, brand..

Efter en god rum tid, hvor du lige skulle overveje navnet

Du er SÅ klar.

Og så sker det.

Ingenting.

Eller dine tanker drøner rundt. Du tænker, vurderer, spekulerer og slår dig selv i oven i hovedet.

Men du kan bare ikke få dig selv til at dele noget. Gå efter dine mål.

Frygt, tvivl, usikkerhed, en frygt eller skam over at stikke næsen frem.

Det må være mangel på motivation?

Niks.

Det handler ret sikkert om noget andet.

Noget, som så mange er udfordret af.

Perfektionisme.

Måske er det perfektionisme, som holder dig tilbage?



Da jeg sidste år lavede et spørgeskema om nummer #1 udfordring i forhold til branding, blogging og online business, fik jeg de her meget ærlige svar, som gjorde massivt indtryk på mig:

“Min udfordring er min indre overligger for hvor klogt/skarpt/genialt/nytænkende og helt igennem sofistikeret et emne jeg skal udtænke FØR jeg kan tillade mig at skrive og trykke udgiv.”

“Jeg er yderst kritisk om hver enkelt ting, jeg deler på min blog, det skal altid være bedre og jeg mister ofte modet”

“Jeg er aldrig tilfreds med det, som jeg udgiver på min blog, så hvordan skulle andre kunne være det”

“Jeg har svært ved at turde tro på, at folk rent faktisk ville lytte til mig”

“Jeg føler, at der altid er plads til forbedring, og jeg frygter til tider, om jeg bare spilder min tid på noget, der i sidste ende er dømt til at mislykkes.”

“Jeg tvivle på om jeg kan skabe relevante og interessant indhold nok”

“Jeg synes altid jeg kan gøre det bedre.”

“Jeg tror ikke, jeg ved nok til at være “ekspert”.”

“Jeg er perfektionist, så jeg tror ikke at jeg kan have en online business.”


Og de står ikke alene. Gennem kurser, undervisning, coaching, kommentarer og emails er det #1 ting, som jeg har oplever oftest.

Perfektionisme - det som holder allerflest af os tilbage fra at nå vores mål og drømme.

Du er ikke den eneste.

Og jep, du kan godt være udfordret af perfektionisme, selv du ikke føler du er “perfekt” nok til at være perfektionist.

Perfektionisme er ikke udelukkende et behov for kontrol eller organisering.

Det er så meget dybere.

Det er en frygt for ikke at være god nok, en frygt for at blive bedømt, en frygt for afvisning, en frygt for at være utilstrækkelig.

Og vores reaktion på den her underliggende frygt, bliver perfektionisme.

Det kan være:

  • Du stiller ekstremt høje krav til dig selv, fordi du har en indre fornemmelse af, at du kan gøre det – meget – bedre, end du lige har gjort. Samtidig kommer du i tvivl om, hvorvidt du er god nok. Om du nogensinde kan gøre det godt nok.

  • Du overtænker, overanalyserer, overresearcher - og ender i sidste ende med ikke at tage action. For kan du ikke gøre det “rigtigt”, så er det bedre at lade være.

  • Du undgår eller udsætter ting, laver overspringshandlinger - ofte ubevidst - fordi, du har en frygt for ikke at kunne præsentere godt nok.

  • Du tøver og tvivler, for du frygter at spilde din tid på noget, som måske alligevel fejler. Ikke at nå dine mål er skamfuldt og matcher din indsats ikke med resultatet føles det som utilstrækkelighed.

  • Du har urealistiske forventninger, der ikke kan opfyldes, en konstant frygt for fiasko og tvivler ofte på dig selv og dit arbejde.

  • Du bruger måneder - måske år på at vælge navn, farver til dit brand, den “rigtige” niche, undersøge hvilket kamera du skal bruge, hvilket mikrofon og om det skal være facebook eller Instagram - du bruger uendeligt meget tid på ting, som ikke rykker dig mod dine mål.

  • Du føler dig produktiv, men du når ikke nogen vegne mod dine mål.


Er det dig, så er du ikke den eneste.

Langt fra.

Der er ikke noget galt med dig, det handler om dit mindset.

Du er ikke perfektionist.

Perfektionisme handler om dine tanker, dit mindset.

Har du ikke styr på dit mindset, så er alt andet lige meget. Så kan du få alle strategier og metoder i verden, men du kommer ikke videre - du opnår ikke den succes, som du går efter, for du holder dig selv tilbage.

Du skal ikke overkomme eller slippe af med din perfektionisme- du skal justere dit mindset.

Perfektionisme kan være en genial drivkraft mod succes, hvis du får vendt den til en sund stræben.

Så du i styrer den indre, kritiske stemme, som hele tiden prikker dig på skulderen og ikke omvendt

Det starter med at, du skal tage beslutningen om, at du vil arbejde med dit mindset.

Vi spænder konstant ben for os selv med frygt, tvivl, input fra dem, som vi omgiver os med, undskyldninger.

Det skal du ikke

Hvad skal du så gøre?

Du kan opnå det, som du gerne vil - også at det er sikkert tættere på end du tror. Der er bare det, at du er den eneste, som kan tage action og gøre det.

Det kan du.

Du kan gå fra:

Perfektionisme

  • Sætte standarder uden for rækkevidde og uden realistisk grund

  • Fokusere udelukkende på resultatet

  • Aldrig være tilfreds med andet end perfektion

  • Blive nedslået, når du oplever fejl og skuffelser

  • Være optaget af frygt for at fejle og misbilligelse

  • At se fejl som bevis for uværdighed

Til..

Sund stræben

  • Sætte standarder som er høje, men inden for rækkevidde

  • Sætte pris på både processen og resultatet

  • Ikke være 110% tilfreds med dit arbejde, men vide, at det er “godt nok nu”.

  • Hurtig komme tilbage fra fiasko og skuffelse

  • Acceptere frygten for fejle, i stedet for at bekæmpe den

  • At se fejl som muligheder for vækst og læring

Få kontrol over den kritiske nerve, som hiver i øjenbrynet, den tvivl, som larmer i baghovedet, den usikkerhed, som suser rundt i maven og den evige utilfredse, prikkende finger på skulderen.

Så du stopper med at spænde ben for dig selv, lave utallige overspringshandlinger og komme op med undskyldninger, for du har styr på dit mindset og kan styre, den der indre (tvivlende, skeptiske, bekymrede, kritiske) stemme.

Så.

What to do?

Hvordan tager du kontrollen?

..

Først et ærligt indspark..

Jeg er ikke perfektionist, hvor alt jeg gør skal være 110% perfekt eller jeg slet ikke kan stoppe med at arbejde på noget.

Men jeg er perfektionist i den forstand, at jeg har urimelige krav til mig selv og altid synes, at jeg kan gøre det bedre. Jeg er aldrig tilfreds - eller i så fald er den tilfredshed kortvarig.

Hver dag kigger jeg mig i spejlet og så kommer den; “Nu må du tage dig sammen, det kan du gøre bedre.”

Og jeg har prøvet alt, for at bekæmpe den her tanke og følelse.

Psykolog, terapeuter, meditation, hypnose, affirmations, positiv tænkning.

You name it.

Indtil jeg accepterede, at den altid har været der og altid vil være der.

Det betyder ikke, at den har ret, at det er virkeligheden - det er en overbevisning, som er en del af mig og som jeg har brugt alt for meget energi på, at slette, glemme, overskrive.

Slå mig selv i hovedet med, at jeg ikke kunne få væk; “Nu må du tage dig sammen, det kan du gøre bedre, stop nu den tanke og følelse.”

Jeps, det endte bare med at blive selvforstærkende.

Jeg ved, at jeg aldrig bliver 100% tilfreds og det er okay.

Det kan jeg ikke ændre på, men jeg kan ændre på, hvordan jeg handler på de tanker og følelser.

Det starter med, at jeg er ekstrem opmærksom på, hvornår de suser ind og prøver at løbe om hjørner med mig. Jeg er nødt til at holde dem i skak, så de bliver en drivkraft frem for en paralysering og benspænd for mig selv.

Jeg kan ikke styre, hvad jeg føler, men jeg vælge, hvordan jeg agerer på det.

Og det kræver et fast greb i nakken på mig selv :-)

..

Nå.

Hvad med dig?

Step 1: Identificer, hvad der sker

Er det perfektionisme, som holder dig tilbage?

Observer dine tanker. Begynd at adskille dig selv fra dine overbevisninger og tanker.

Hvornår kommer de susende ind? Og hvordan påvirker det dine handlinger, dit arbejde og syn på dig selv? Dit selvværd og din selvtillid?


Step 2: Frem med frygt, tvivl og usikkerhed

Frem med fjerpennen og krads ned. Skriv alle de her tvivl, frygt, usikkerhed ned, som du oplever. Det skal ikke være gennemtænkt eller pænt, det skal bare ud af dit hoved og ned på et papir.

Læs det igennem.

Når du bliver opmærksom på, hvad der foregår i dine tanker og hvordan det påvirker dine handlinger, så kan du begynde gøre noget ved det.

Er det nemt?

Helt ærligt,

Næ.

Men det er muligt.


Step 3: Sæt specifikke mål med en klar deadline.

Jeps, det lyder ikke som den bedste løsning i forhold til perfektionisme. Men du skal ikke overkomme din perfektionisme, du skal bruge den til en sund stræben.

Og det er nemmest, hvis du sætter dig konkrete mål med en klar deadline, som du kan arbejde imod.

Noget, hvor du kan komme ud af dit hoved og begynde at tage action, ved at holde dig selv forpligtet med et mål, som har en deadline.

Og det her mål, den her deadline, de kommer til at ruske op i din perfektionisme.

For du kan tale om at gøre, det du gerne vil, du kan researche til du er ved alt, du kan tænke, analysere - men det er først når du tager action mod noget, at du virkelig kan arbejde med dit mindset omkring perfektionisme.

Den kommer til at springe frem.

Igen og igen.

Accepter den, juster den og begynd at bruge de kvaliteter, som den har til en sund stræben. Den målrettethed, arbejdsomhed, høje kvalitet af arbejde.

Step 4: Tjek dine undskyldninger

Du har travlt, du er træt, du skal liiige..

Du bruger tid på research, indsamle inspiration og et topvigtigt ændring i dit webdesign.

Du fylder på med ligegyldige ting i din kalender, så du du ikke har tid til de ting, som rykker dig nærmere dine mål. De ting, som betyder noget.

Hoooold inde!

Tjek op med dig selv.

Sker det her:

Du undgår eller udsætter ting, laver overspringshandlinger, fordi, du har en frygt for ikke at kunne præsentere godt nok eller frygter at spilde din tid på noget, som måske alligevel fejle

Stop op inden det her sker:

Du får overbevist dig selv om, at du ikke har nået dine fastsatte mål eller opnået succes fordi du ikke har tid, energi, overskud nok.

Du selv-saboterer - du undgår at at gå efter dine mål. Du undgår at prøve, fordi du så vil blive sårbar for de her ting, som du frygter.

Så.

Tjek ind med dig selv - hele tiden.

Find ud af, hvor og hvordan du bruger din tid og (mentale) energi.

Er du ude i en undskyldning, som holder dig tilbage?

Vi er nødt til hele tiden at være opmærksom på os selv, hvad der sker i vores tanker og have et fast greb i nakken på os selv, hvis vores mindset ikke skal spænde ben for os.


Step 5: Tålmodighed

Yrk!

Det ord ingen af os gider høre.

Men det er vigtigt, for er du udfordret af perfektionisme, så fokuserer du på resultat. Det betyder, at du allerede er ved step 10, før du har været ved step 2.

Og fungerer det ikke, så kan det også være ligemeget.

Det er alt eller intet.

Men når vi arbejder med mindset, så er det de små handlinger, som skaber en forandring.

Du kan ikke springe direkte til toppen af bjerget, du er nødt til at tage et step af gangen, for at nå derop.

Den bedste metafor er bjerget, Mount Everest.

For at bestige det, er du nødt til at gå op og så lidt ned igen. Det er to skridt op og et ned, for at nå toppen.

Det samme med dit mindset.

Det er to skridt frem og et tilbage med vores mindset. Det sker ikke over natten - det vil aldrig føles som en drastisk ændring - et vildt resultat.

Det er en proces og det kræver, at du hele tiden er opmærksom på, hvad der foregår i dit mindset. Er ærlig overfor dig selv og er du trådt et skridt tilbage, så er det okay.

Så er du klar til at tage to skridt frem.

Step 6: Gør nederlag, at fejle og fiasko til din kammerat.

Du ved det allerede.

Alle fejler (alle succesfulde mennesker har fejlet) og der er altid en mulighed for at lære noget af de fejl, som du laver #lessonlearned

Den kan bare være så svær, for ubevidst, så lurer den her overbevisning. Klar til at springe frem; “Du er ikke god nok, klog nok, smart nok, talentfuld nok.”

At fejle bliver en direkte reflektion af vores værd.

At vi ikke er gode nok.

Bøvler du med perfektionisme bliver det en selvopfyldende profiti, for du vil hele tiden kunne bekræfte dig selv i, at du:

  • Har fejlet, fordi du ikke har gjort det godt nok, “perfekt nok” og dermed sætter du endnu højere standarder for dig selv.

  • Samtidig er du nu endnu mere i tvivl om du nogensinde kan gøre det godt nok - du har bare ikke talentet - og det værste du ved, er at begå en fejl to gange.

  • Og kan du ikke gøre det godt nok, “rigtigt” eller kræver det for stor en indsats, så er det bedre at lade være.

  • Du frygter at “fejle” igen

Du vil hellere lade være at prøve end at fejle, for fejlen bliver et bevis på alt, du frygter.

Det er den her, som er så vigtigt, at du får vendt om. Den overbevisning, som du skal arbejde intensivt med.

Du er nødt til at se fejl, som muligheder for vækst og læring.

Failure is not the opposite of success - it’s part of it.

Hvor du kan have udfordringer:

Niks.

Det er ikke nemt, det mindset.

Og noget, som du stensikkert vil opleve på vej mod dine mål er overvældethed.

En overvældethed, som får din perfektionisme til at ende i paralysering.

Du ved egentlig godt, hvad du skal gøre, men du bliver bange for at tage action - du holder dig selv tilbage, for du føler du ikke kan se skoven for bare træer.

Fire tips:

  • Beskyt dig selv, din tid og mentale energi - fokuser på dit arbejde og dine mål.

  • Lav en actionplan for dine mål - så du præcis ved, hvad du skal gøre og hvornår, for at nå din deadline for dine mål.

  • Planlæg din tid - så du ved præcis, hvor meget tid du kan afsatte til en opgave, hvad du præcis skal lave og hvorfor du gør det. Hvor meget af din begrænsede tid, som du er villig til at bruge, hvor meget opgaven får dig nærmere dine mål og om udbyttet vil matche din indsats.

  • Beskyt din tid - lad være med at være fleksibel. For rigtig mange, som er udfordret af ikke at kunne stoppe med at arbejde på noget, fordi det altid kan blive bedre, kan det være gavnligt at fokusere på, hvad du får ud af at stoppe - sige “det er godt nok nu”. Det kan være tid til familien, til de andre opgaver, til nye mål. Beskyt din tid fra dig selv.

Du skal gøre det nemt for dig selv, at holde ved og gøre, det nemt for dig selv at have et fast greb i nakken på din perfektionisme.

Og et tip enkelt mere:

  • Tag en hurtig beslutning - den her er mit bedste mindset-trick, som jeg bruger hver dag til at styre min overtænkning, frygt, tvivl og usikkerhed. Jo hurtigere, jeg tager action, jo nemmere kan jeg styre, at de ikke kommer væltende ind.

  • Ninja-move gør dig snedigere end den kritiske nerve, som hiver i øjenbrynet, den tvivl, som larmer i baghovedet, den usikkerhed, som suser rundt i maven og den evige utilfredse, bekymrede, prikkende finger på skulderen.

..

Frygten for at fejle. For nederlag. For fiasko. Den er værre end fejlen selv.

Vær villig til at fejle, så du kan opleve, at du sikkert ikke vil.

Og hvis du gør, så er det faktisk ikke så slemt.

Lad ikke perfektionisme holde dig tilbage. Blive en undskyldning for ikke at gå efter dine mål og det liv, som du drømmer om.

Det vil altid være nogen, som ikke kan se dit værd. Lad det ikke være dig.

Louise